Den danske grossist indenfor byggebranchen Brødrene A&O Johansen har mere fart på salget end ventet.
Det står klart efter selskabet onsdag eftermiddag har præsenteret sit regnskab for andet kvartal af 2024, hvor man samtidig hæver sine forventninger til året.
I andet kvartal af 2024 lander omsætningen på 1.302 mio. kr. mod 1.266 mio. kr. i samme periode sidste år.
Læs også: Kan grine hele vejen til banken: ‘Fantastisk år for boligejerne’
Driftsindtjeningen (EBITDA) lander på 75,1 mio. kr. mod 92,6 mio. kr. i samme periode sidste år.
Driftsresultatet (EBIT) er også noget lavere end i samme periode sidste år, hvor AO Johansen leverede 57,5 mio. kr. i andet kvartal. I år har selskabet leveret et driftsresultat på 37,7 mio. kr.
I forbindelse med regnskabet lyder det fra selskabet, at man bliver ved med vinde markedsandele i B2B-segmentet. Her lykkedes det at levere positive vækstrater for tredje kvartal i træk.
I forbindelse med regnskabet hæver AO Johansen sine forventninger til året.
Selskabet regner nu med en omsætning på mellem 5,3-5,5 mia. kr. hvor forventningerne tidligere var på 5-5,2 mia. kr. for året.
Forventningerne til indtjeningen fastholdes i intervallerne 340-370 mio. kr. på EBITDA og 200-230 mio. kr. på driftsresultatet (EBIT).
AO Johansen-aktien er steget med 3,5 pct. det seneste år.
Læs også: Demant går en smule frem på omsætningen - fastholder forventningerne til året
Læs også: Bavarian Nordic banker op ovenpå WHO-melding

Trump ønsker kæmpe ændring