I løbet af weekenden skrev en række store internationale finansmedier om et nyt opgør mellem små privat investorer samlet på internetplatformen Reddit og store hedgefonde på Wall Street. Denne gang er kampskuepladsen sølv-markedet og særligt finanshuset Citadel er nu kommet i skudlinjen.
Ifølge artilkler fra amerikanske finansmedier og britiske Financial Times skulle de små investorer på Reddit have udset sig shortpositioner i sølv som deres næste mål for at ødelægge festen for hedgefonde. I dag er Reddit rødglødende med kommentarer fra brugere, der mener, at hele historien er pure opspind orkestreret af Wall Street-firmaer, der i virkeligheden har spekuleret i, at prisen på sølv skal gå op.
Som Ritzau Finans skrev tidligere i dag - i en artikel som også er bragt her på Euroinvestor - har Den børsnoterede fond Ishares Silver Trust, som i grove træk afspejler sølvpriserne, i fredags modtaget nye investeringer for næsten 1 mia. dollar. Det viser tal fra investeringsselskabet Blackrock.
Den store interesse for fonden kommer, efter at en bruger på forummet Wallstreetbets på Reddit opfordrede andre til at købe op i aktien for at presse bankerne.
Men den sidste oplysning er pure opspind, lyder det fra de seneste indlæg på Wallstreetbets, hvor der bliver slynget ud med beskyldninger om Fake News og at Wall Street-firmaerne i virkeligheden manipulerer markedet via mainstream medier og har en dagsorden om at lede opmærksomheden væk fra Gamestop.
Læs også: Danske Bank i ny sag: Erhvervskunder har betalt for meget i gebyr
Læs også: Amerikansk medicinalvirksomhed køber biotek-virksomhed for 3 mia. dollar


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner