Det finske bryggeri Olvi har grundet svagere indtjening og øget omkostninger måtte sænke forventningerne til året.

Kursreaktionen i kølvandet på nyheden er da også markant, og investorerne sender aktien ned med næsten 9 pct.

Selskabet forventer nemlig et justeret driftresultat målt på EBIT på mellem 80 og 85 mio. euro, hvilket er et nøk ned fra intervallet på mellem 84 og 90 mio. euro, som selskabet tidligere havde meldt ud.

Olvi oplever et omkostningspres fra stigende priser på energi, materialer og transport, lyder det fra Haider Anjum, der er analytiker hos Jyske Bank.

Han ser en lille advarsel i nedjusteringen til det danske bryggeri Royal Unibrew.

»Nyheden er derfor et mindre advarselssignal, men readoveret er begrænset, da en væsentlig del af Olvis nedjustering skyldes svaghed i egen Rest of Europe-forretning,« skriver analytikeren.

Royal Unibrew har ifølge Haider Anjum selv indikeret, at man også oplever stigende omkostninger, som man arbejder på at sende videre til forbrugerne gennem prisforhøjelser.

»I første omgang tolker markedet Olvi-nedjusteringen som mere Olvi-specifik end sektorspecifik, derfor Unibrew-aktien ikke reagere synderligt, og vi har da også tidligere set, at Olvi har kæmpet med for højere omkostninger,« tilføjer han.

Royal Unibrew-aktien stiger med 0,4 pct. i dagens handel.

Læs også: Salget af Darzalex lander under forventning: Genmab-aktien falder

Læs også: Han blev i 2015 kåret til den bedste aktierådgiver i Europa. Nu afslører han opskriften og fremhæver en aktie, der kan stige omkring 50 pct.

Millionærklubben

Er der et sted i aktiemarkedet, hvor der er meget på spil i den kommende regnskabssæson, så er det hos teknologi-aktierne. Millionærklubben zoomer derfor ind på det, du kan forvente dig af teknologi selskaberne i den kommende regnskabssæson, og undersøger om der er aktier, der skal ind eller ud af porteføljen i forbindelse med de friske regnskabsmeldinger. Det gør vi i dag med AL Sydbanks chefanalytiker Natalia Setlak og investeringschef i teknologifonden Horizon3 Henrik Karlsen. Vært: Adam Geil