Bryggerikæmpen Carlsberg misser analytikernes forventninger i tredje kvartal.
Det står klart, efter Carlsberg har opdateret investorerne i et såkaldt 'trading statement' for tredje kvartal.
Omsætningen lander på 24,13 mia. kr., mod de forventede 24,6 mia. kr. hos analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg.
Den organiske salgvækst var på -1,4 pct. hvor analytikerne havde ventet -0,9 pct.
Den organiske udvikling i volumen er -3 pct., hvor analytikerne havde ventet -2,76 pct.
Carlsberg opdaterer også investorerne på integrationen af sit opkøb af den britiske virksomhed Britvic. Det skrider fremad som planlagt og Carlsberg hæver nu så vurdering af, hvor meget man kan hente på opkøbet.
Carlsberg forventer nu at kunne høste synergier for 110 mio. pund, hvor man tidligere forventede 100 mio. pund, når opkøbet og integrationen var gennemført.
Selskabet fastholder sine forventninger til året, som lyder på en organisk vækst i driftsindtjeningen før særlige poster på 3-5 pct.
Carlsberg-aktien er steget med 13 pct. i år indtil videre, men er faldet med 11 pct. de seneste seks måneder.
Opdateres...

Stor guide: 57 geniale gaver























