Henter kommentarer

Budkrig intensiveres: Novo Nordisk vil betale endnu mere for biotekselskab


Den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk hæver buddet på Metsera, så handlen løber op i omkring 10 mia. dollar, hvilket svarer til omkring 65 mia. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Metsera.

Novo Nordisk har tidligere budt, hvad der svarer til 58,5 mia. kr. for selskabet. 

Det hævede bud kommer i kølvandet på, at Pfizer mandag kom med et revideret bud på 70 dollar pr. aktie.

Metsera har i børsmeddelelsen oplyst, at Novo Nordisks bud er 'overlegent'. Det betyder, at Pfizer nu har to bankdage til at komme med et modbud.

De to medicinalgiganter, Novo Nordisk og Pfizer, kæmper lige nu intenst om biotekvirksomheden Metsera.

For Pfizer er overtagelsen af Metsera en måde at få en fod indenfor på fedmemarkedet, hvor selskabet hidtil har haft svært ved at etablere sig, skriver CNBC.

For Novo Nordisk handler kampen derimod om at generobre det tabte terræn til konkurrenten Eli Lilly på markedet for fedmemedicin, ifølge mediet.

Denne kamp har også bevæget sig til retslokalerne. Pfizer har indgivet søgsmål mod det danske selskab ikke bare én, men to gange. Det seneste søgsmål kom tirsdag, hvor Pfizer anklager Novo Nordisk for at overtræde konkurrencereglerne. Læs mere om søgsmålene her.

Metsera-aktien stiger med 16 pct. i dagens handel, efter selskabet har modtaget det nye, højere bud fra Novo Nordisk.

Læs også: 

Læs også: 

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer