Chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i St. Louis, James Bullard, er klar til at mindske størrelsen på centralbankens opkøb af obligationer, ligeså snart hans kolleger er klar.

Det skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

- Jeg tror, at med en økonomi der vokser 7 pct., og en pandemi der er under bedre og bedre kontrol, så vurderer jeg, tiden er rigtig til at trække nødprocedurerne, sagde han mandag i interview med Wall Street Journal.

- Vi vil mindske opkøbene af stats- og realkreditobligationer stille og forsigtigt, men jeg vurderer, vi er i en meget god position til at begynde at "taper". Vi behøver ikke at gå i gang i morgen, men vi er i en meget god position til at begynde, lyder det fra ham men understreger, at det først skal ske, når medlemmerne af centralbankens rentekomite (FOMC) alle er klar til at agere.

HUSMARKEDET BEKYMRER

James Bullard er delvis bekymret for, at opkøbene risikerer at overophede husmarkedet.

Hver måned opkøber centralbanken for 40 mia. dollar "husobligationer".

Bullard mener ikke, der endnu er en boligboble, men han vil være sikker på, den ikke opstår.

- Jeg er en lille smule bekymret for, at vi føder en boligboble. Vi fik en masse problemer med husmarkedet i midten af "nullerne" med konsekvenser for økonomien, så jeg ønsker ikke at føde sådan en situation igen, siger han.

Læs også: Millionærklubbens Junior Board: Det satser de på

Læs også: Storbank om dansk bank-aktie: »Laveste risiko i norden«

/ritzau/FINANS