C25-indekset er faldet med 11,4 pct. i september med tre handelsdage tilbage.
Dermed er der lagt i kakkelovnen til den værste måned for danske aktier i 11 år, skriver Børsen.
»Humøret hos forbrugerne er faldet, det er kurserne også, og de to ting hænger sammen. Det er jo heller ikke kun blandt forbrugerne, at tilliden er i bund. Vi har sjældent set så stort et kor af makroøkonomer, som alle sammen er bange for, at aktiemarkedet skal længere ned,« siger Michael Voss, der står bag Fundamental Fondmæglerselskab, til Børsen.
Han har selv øget kontantbeholdningen i aktiefonden, så 8 pct. af midlerne lige nu er parkeret i banken. Det gør han, for at være klar til at forsøge at lave noget bundfiskeri i de aktier, som virkelig er dykket meget, hvis faldene fortsætter, forklarer han.
C25-indekset er faldet med 27,1 pct. siden årsskiftet.
Læs også: Milliardforvalter om C25-aktie: Shortsælgerne lugter blod
Læs også: Se listen: Så brutal har nedturen været hos First North-aktierne

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner