Det nye høreapparat 'Zeal' fra Demant har taget markedet med storm.

Derfor er det store spørgsmål nu, hvornår vi får en opjustering af de finansielle forventninger til året.

Sådan lyder det fra Lars Hytting, der er investeringsstrateg hos kapitalforvalteren ArthaScope, i sit nyhedsbrev fredag morgen.

»Alle råber i kor: Hvor stor bliver den kommende opjustering?,« skriver han.

Den seneste tid har været særdeles fordelagtig for Demant-aktien, som er steget med knap 44 pct. de seneste tre måneder.

Fredag ved middagstid falder aktien dog tilbage med 1,8 pct. til kurs 264,8 kr.