Administrerende direktør i GN Store Nord, Peter Karlstromer, har købt op i lydgiganten.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra GN.
Han har købt 10.000 aktier for i alt 1.602.600 kr.
Købet er sket tirsdag til en gennemsnitskurs på 160,26 kr.
Peter Karlstromer er ny for bordenden i GN. Han kom til som chef for audio-afdelingen i efteråret 2022, men blev i september i år topchef for hele selskabet, da virksomheden rykkede rundt på organisationen.
Her blev de to divisioner GN Audio, der b.la. laver headset, og GN Hearing, der laver høreapparater, slået sammen.
Aktien i GN Store Nord er oppe med knap 21 pct. de seneste tre måneder.
Læs også: Advarer mod kendt aktie: Den kan snart blive meget mindre værd
Læs også: Bestyrelse køber op i slagtet dansk aktie – 'det kan blive år 2024's lottokupon'