Topchefen i Bavarian Nordic Paul Chaplin er gået på aktieopkøb.
Sådan kan man læse i en fondsbørsmeddelelse fra det danske vaccineselskab torsdag aften.
Han har købt 10.642 aktier til en gennemsnitlig kurs på 177,65 kr. Dermed har han købt aktier for knap 1,9 mio. kr.
Tilbage i starten af marts blev det annonceret, at Paul Chaplin stopper som topchef for Bavarian Nordic efter 27 år i firmaet. Han vil blive på posten indtil udgangen af 2026 eller indtil den nye direktør er fundet.
Paul Chaplins opkøb af aktier fandt sted torsdag den 12. marts - samme dag som Bavarian Nordic kom med årsregnskab.
Der var dog ikke meget spænding forbundet med regnskabet, da Bavarian Nordic blot fastholdte de foreløbige tal, som selskabet havde udsendt i starten af februar.
Til gengæld annoncerede Bavarian Nordic et aktietilbagekøbsprogram, som du kan læse mere om her.
Ser man tilbage på det seneste år er Bavarian Nordic-aktien steget med 8,5 pct.

