Carlsberg opkøber det canadiske bryggeri Waterloo Brewing for 144 mio. canadiske dollar.
Det skriver bryggerigiganten i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Opkøbet er godkendt af bestyrelsen i begge selskaber, men for at det kan gennemføres skal 2/3 af aktionærerne i Waterloo Brewing sige god for det.
Carlsberg forventer opkøbet afsluttet i første halvdel af 2023.
I meddelelsen udtaler administrerende direktør i Carlsberg, Cees 't Hart:
»En af prioriteterne i vores SAIL'27-strategi er at vokse vores forretning i attraktive markeder, hvor vi er små i dag, såsom Canada. Dette opkøb af Waterloo Brewing forbereder markant vores vækstmuligheder på det canadiske marked.«
Waterloo Brewing har en markedsværdi af 118,9 mio. canadiske dollar, svarende til 607,8 mio. kr.
Læs også: Danske Bank: Disse aktier bør fylde mest i din portefølje lige nu

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
