Den store danske bryggerivirksomhed Carlsberg kan i forbindelse med offentliggørelsen af et frisk årsregnskab løfte sløret for, hvor meget udbytte virksomhedens aktionærer kan se frem til.
Bestyrelsen foreslår at belønne aktionærerne med et udbytte på 22 kr. pr. aktie.
»Koncernens økonomiske situation er fortsat stærkt. På trods af Covid-19, har vi forbedret vores drift, øget udbyttet pr. aktie, gennemført et stort aktietilbagekøbsprogram samt styrket forretningen gennem opkøb. Vi er glade for, at bestyrelsen vil anbefale en yderligere forhøjelse af udbyttet for 2020,« skriver Carlsberg i regnskabet.
For regnskabsåret 2019 blev der ifølge Ritzau Finans udloddet 21 kr. pr. aktie og året forinden lød beløbet på 16 kr. Det svarer til en pay-out-ratio på 50.
Carlsbergs kvartalsmæssige tilbagekøbsprogram sparkes i gang med tilbagekøb for 750 mio. kr i årets første tre måneder og skyldes fortsatte usikkerheder relateret til Covid-19, skriver Ritzau Finans.
Læs også: Carlsberg med positivt regnskab: Leverede bedre bundlinje end ventet for hel- og halvår
Læs også: Vild udvikling: Danskerne stormer ind på aktiemarkedet