Carlsbergs indiske børsnotering er 'et spørgsmål om tid', vurderer analytiker


Den danske bryggerikæmpe Carlsberg meldes ifølge kilder hos finanshuset Bloomberg på vej til at børsnotere sin indiske forretning i en manøvre, der potentielt kan indbringe op mod 4,85 mia. kr.
Det vil være med til at styrke Carlsbergs position i Indien, da selskabet med en potentielt børsnotering bekræfter sit langsigtede engagement i Indien. Sådan lyder det fra Jyske Banks analytiker Haider Anjum, der dækker Carlsberg-aktien.
- Vi vurderer således, at det blot er et spørgsmål om tid, før en børsnotering bliver en realitet. Ikke nok med at det nedbringer gælden markant, så åbner det yderligere op for det indiske marked, der er enormt interessant marked, da halvdelen af Indiens befolkning er under 30 år – altså lige omkring 750 mio. mennesker, skriver han i en kommentar.
Han vurderer at Carlsberg ved en potentiel børsnotering med et provenu på omkring 4,85 mia. kr. samt udstedelsen af obligationer kan bringe sin gæld ned til målsætningen om 2,5x driftsindtjening overfor rentebærende gæld.
Carlsberg har ikke selv kommenteret historien.
Aktiekursen stiger med 1,5 pct. mandag formiddag.
Læs også: Voldsom nedtur i Zealand Pharma-aktien: Største fald siden april
Læs også: Norsk våbenselskab lander millardordre fra USA
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer