Henter kommentarer

Carnegie-chef: Det her truer danske investorer


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

Den danske regnskabssæson venter lige om hjørnet, og det ventes, at Ukraine-krigen, tårnhøj inflation og pressede forsyningskæder vil vise sig i form af nedjusteringer, mener Niels Granholm-Leth, der er aktieanalysechef hos Carnegie.

Det skriver Børsen.

For første gang siden Ruslands invasion af Ukraine vil offentligheden få indblik i, hvordan de danske børsselskaber påvirkes af de turbulente markedssituationer.

Ifølge Niels Granholm-Leth bør investorerne forberede sig på adskillige nedjusteringer i den kommende regnskabssæson, der for alvor bliver skudt i gang i løbet af de kommende uger.

»Jeg tror, vi kommer til at se en overvægt af selskaber, der nedjusterer helårsforventningerne, og det sker allerede her i forbindelse med regnskaberne fra første kvartal. Markedets forventninger til indtjeningen i en række selskaber er for høj,« siger han til Børsen.

Læs også: Ny melding om Twitter og verdens rigeste mand

Han peger konkret på nedjusteringer fra Ambu, GN og Vestas, skriver avisen.

Også hos Sydbank og Sampension ventes det, at markedet vil blive mødt af en række nedjusteringer i forbindelse med offentliggørelsen af regnskaberne.

Her peger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, dog på åbenlyse nedjusteringer fra Rockwool, FLSmidth og Simcorp.

Fra tirsdag og frem til den 5. maj kommer en række store danske selskaber med regnskaber, heriblandt Tryg, Novozymes, Carlsberg, Mærsk, Coloplast og FLsmidth.

Læs også: Spilkæmpe trukket i vejret af opkøbsinteresse

Læs også: Storbank om stor nedtur: Det her forventer vi

.\˙ MarketWire