Charles Evans, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, afdeling i Chicago, har bemærket, hvordan både aktier og obligationer er drattet i hullet i 2022, efter at centralbanken har indledt en stejl stramning af sin pengepolitik, men den er nødsaget til at fortsætte.

»Vi er ved en målrente i intervallet 3,00-3,25 pct. Dermed begynder den at være i restriktivt territorium, men med inflationen så høj, som den er, og da det at få inflationen under kontrol er det vigtigste job, så er det langt fra restriktivt nok,« sagde Charles Evans onsdag i London, ifølge Bloomberg News.

I forbindelse med sidste uges rentemøde, da Federal Reserve for tredje møde i træk hævede sin toneangivende rente med 0,75 pct.point og signalerede yderligere løft i år på 1,25 pct.point, indikerede bankledelsen også, at den fortsat ser en rente på 2,50 pct. som det langsigtede neutrale niveau.

Federal Reserve drejede i sidste uge ind på den endnu mere høgeagtig vej, efter at den ugen før måtte konstatere, at der trods et mindre fald i forbrugerpriserne var sket en stigning i kerneinflationen fra juli til august fra 5,9 til 6,3 pct. på årsbasis.

»Risikoen omkring den vedvarende inflation er stadig meget høj, og vi er bare nødsaget til at få styr på inflationen.«

»Jeg er nervøs for fundamentalerne i økonomien. Jeg mener, de stadig er gode, arbejdsmarkedet er stadig godt, men vi må holde øje med en forværring.«

Læs også: Danmarks største ladeoperatør lukker for fast pris på opladning af elbil

Læs også: Elon Musk vil have sin ytringsfrihed tilbage - Tesla er for 'uovervindelig'

.\˙ MarketWire