Centralbank hæver renten: Høj inflation presser på


Den norske centralbank, Norges Bank, har hævet renten med 0,25 procentpoint til 4,25 pct.
- Dermed bliver Norges Bank en af de første vestlige centralbanker, der hæver renten i kølvandet på den stigende inflation efter krigen i Iran, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i AL Sydbank i en kommentar.
- Norges Banks udfordring er den høje inflation, der risikerer at blive presset yderligere op af høje energipriser, uddyber økonomen.
Dagens beslutning var i tråd med, hvad markedet havde ventet.
Centralbanken er ikke færdig med at hæve renten, lyder det fra Kim Blindbæk.
- Vi vurderer, at renten hæves med yderligere 0,25 procentpoint senest på rentemødet i august/september. Det vil dog afhænge meget af situationen i Mellemøsten, skriver han.
Læs også: Rheinmetall sætter tal på kvartalet - omsætningen skuffer
Læs også: Mærsk klarer det bedre end ventet - men går markant tilbage