Det nordamerikanske transport- og logistikmarked står over for en markant konsolidering, efter at C.H. Robinson mandag offentliggjorde et opkøbsbud på sektorkollegen RXO. Det bemærker Al Sydbank i en kommentar.

Den samlede pris for transaktionen forventes at løbe op i 5,8 mia. dollar. Handlen struktureres som en kombination af kontanter og aktier, og når opkøbet er gennemført, vil de nuværende aktionærer i RXO fremover eje cirka 11 pct. af aktierne i det nye selskab.

RXO-aktien buldrede op med hele 22,5 pct., stærkt drevet af købspræmien. Omvendt faldt C.H. Robinson med 10,8 pct. , i takt med at investorerne fordøjede transaktionens størrelse og den udvanding af aktiekapitalen, som følger med handlen. C. H. Robinson-aktien fortsatte ned i tirsdagens handel, hvor aktien faldt 2,2 pct.