Henter kommentarer

ChatGPT sender Reddit-aktien ned

Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Reddit-aktien oplevede onsdag et markant fald på 12 pct.

Nedturen kommer i kølvandet på offentliggørelsen af nye data, der indikerer et styrtdyk i ChatGPT's brug af Reddit som kilde til sine svar. 

Reddit går fra at sidde på 29,2 pct. af kildehenvisningerne til 5,3 pct., skriver Investing.

Faldet sendte aktien på kurs mod sin værste uge siden begyndelsen af april, skriver CNBC.

Aktiens store fald ændrer dog ikke på, at Reddit stadigvæk er i grønt for 2025, hvor aktien er oppe med 24 pct.

Reddit er et online forum og socialt netværk, hvor brugere kan dele og diskutere indhold inden for et bredt spektrum af emner. Platformen er organiseret i tusindvis af "subreddits," der fungerer som individuelle fora for specifikke interesser, og brugere kan stemme på indlæg og kommentarer for at bestemme deres synlighed.

Forummet er en af de mest besøgte hjemmesider i USA og blev grundlagt tilbage i 2005 af Alexis Ohanian og Steve Huffman. Selskabet blev børsnoteret i marts 2024.