Henter kommentarer

| Opdateret

Chefaktieanalytiker: Det blev aftenens store taber


Det særlig ét af tech-selskaber blev aftenens store taber, efter lang række teknologiselskaber torsdag aften kom med friske regnskabstal.

Det fortæller chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand. Listen talte blandt andre Apple, Amazon, Alphabet og Facebook og Twitter. Teknologi-aktierne har været med til at løfte markeder under coronakrisen, og investorerne ventede derfor med spænding på, hvorvidt selskaberne kunne leve op til forventingerne.

»Twitter var vel den store svaghed. De kom virkelig svagt ind på antallet af brugere, som fladede ud i forhold til forventningerne,« udtaler han.

I 3. kvartal havde Twitter 187 mio. daglige aktive brugere, men forventningen var, at de ville have 195 millioner daglige aktive brugere.

Twitter-aktien styrtdykkede i eftermarkedet, hvor aktien faldt 17,56 pct. Du kan læse mere om Twitters tal her.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Problemet var, at en række af de her platforms-aktier (tænk Snapchat, Pinterest og andre sociale platforms-aktier) var steget meget op til regnskaberne.

»Der havde vi fået gode indikationer på deres reklameindtægter og på kundetilgangen, men der skuffede Twitter ganske meget,« forklarer Michael Friis Jørgensen.

Han fremhæver også, at Twitter frem mod det amerikanske valg allerede havde udtrykt bekymring for, at visse firmaer ville trække sig fra at reklamere hos dem for ikke at blive trukket ind i det amerikanske valg.

»Twitter var den klare taber,« fastslår Michael Friis Jørgensen.

Læs også: Apple: Bedre end ventet i fjerde kvartal - men iPhone-salget misser

Læs også: 5 aktier faldt efter Apple-udmelding