Vi kan stå over for en ny periode med kursfald.
Sådan lyder advarslen fra Natalia Setlak, der er chefanalytiker hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar mandag. Det sker, efter en opblusning i striden imellem USA og Kina har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet og udløste det største fald i amerikanske aktier siden april.
»Hvordan aktierne udvikler sig i den kommende uge, afhænger i høj grad af Trumps næste træk. Hvis han modererer sin tone og trækker truslerne tilbage, kan markedet finde fodfæste og igen fokusere på fundamentale forhold – som den kommende regnskabssæson. Men hvis konflikten eskalerer yderligere, kan vi stå over for en ny periode med uro og usikkerhed,« siger hun.
I centrum af striden finder vi de sjældne jordarter, som Kina sidder tungt på.
Da Kina fredag strammede eksportkontrollen på de kritiske mineraler, som indgår i alt fra elbiler til AI-chips og avanceret forsvarsteknologi, svarede præsident Trump med en trussel om yderligere 100 pct. told på alle kinesiske varer.
Læs også: Kinesiske aktier under pres efter nye handelsstridigheder
Hun ser dog lys for enden af tunnelen, som ikke nødvendigvis er et tog. Den nye told, som Trump truede med fredag, træder først i kraft 1. november.
»Det giver knap tre uger til at forhandle – hvis viljen er der,« påpeger hun.
Det er imidlertid vigtigt at huske én ting, understreger hun. Trumps udmelding satte gang i nedturen fredag, men den amerikanske præsident kan hurtigt vende stemningen og sende aktierne kraftigt op igen.
Du kan læse mere om opgøret imellem de to supermagter og Kina og landets forsøg på at dominere fremtidens vigtige teknologier i blandt andet Christina Boutrups bog ‘Den grønne supermagt’.
Bogen sætter fokus på, at Kina investerer massivt i grøn teknologi og har samtidig et jerngreb om forsyningskæderne til solceller, vindmøller, batterier og elbiler. Det er sket blandt andet ved at sikre sig en benhård kontrol over de sjældne jordarter.
Kinesiske virksomheder har ifølge bogen desuden en konkurrencefordel med lave driftsomkostninger, statsstøtte og en imponerende innovationskraft. De er allerede på vej ind i fremtiden med udvikling af flyvende biler og humanoide robotter.
Udviklingen udgør ifølge forfatteren en markant udfordring for Europa. Vi er ikke blot sent ude med at investere i grøn teknologi, men er også i stigende grad afhængige af Kina for råstoffer og teknologier.
Læs også: Regnskabssæsonen nærmer sig: Her er de tre regnskaber, strateg holder øje med
Læs også: Ny nervepirrende uge i Millionærklubbens Aktiespil - det kan du vinde nu
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Stor guide: 57 geniale gaver
