Henter kommentarer

Chefanalytiker: Derfor sænker ECB renten en gang mere inden nytår


Helt som forventet fastholdt ECB renten i dag.

Sådan lyder det fra chefanalytiker i Totalkredit Sune Malthe-Thagaard i en kommentar torsdag.

Han forventer dog, at ECB kommer til at sænke renten en gang mere inden nytår, da inflationen kan krybe under målsætningen på 2 pct. i eurozonen, og da lønvæksten er hastigt aftagende.

»Derfor forventer vi, at ECB vil blive nødt til at sætte renten yderligere ned inden årets udgang for at undgå at misse deres målsætning på 2 pct. inflation i de kommende år,« siger han i en kommentar og fortsætter:

»Der er også en god portion usikkerhed for fremtidens vækst, hvilket vi senest har set i USA, hvor arbejdsmarkedet på kort tid er gået i stå. Bider det sig fast og smitter af på Europas eksportmuligheder, kan det sætte skub i nye rentenedsættelser.«

»Derfor bliver det også interessant ved pressemødet senere at se, hvordan Christine Lagarde vil sætte tonen. Også i lyset af, at EUs handelsforhold med USA er mere afklaret siden de seneste rentemøde i ECB i juli.«

Nationalbanken ventes også at fastholde renten kl. 17.

Læs også: Cheføkonom med dårligt nyt til boligejerne: Det største rentefald har fundet sted

Læs også: Inflationen rammer det højeste niveau i flere måneder: Derfor vil Fed fortsat sænke renten

Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer