Henter kommentarer

| Opdateret

Chefanalytiker: Det her er et 'Lehman'-agtigt øjeblik

Her ses et billede af Lehman Brothers hovedkvarter i New York.
Her ses et billede af Lehman Brothers hovedkvarter i New York. Foto: JUSTIN LANE
Vis mere

Markederne undervurderer konsekvenserne af, hvor alvorligt coronavirussen kan påvirke verdensøkonomien.

Og hvis Verdensundhedsorganisationen får ret i, at det varer flere måneder, kan Kina påvirke den globale vækst negativt med mere end 0,5 pct. Det vurderer Patrick Perret-Green, der er økonom og chefanalytiker hos analysehuset AdMacros, ifølge CNBC.

»Faktisk, så tror vi, at det kan være meget mere end det. Så meget er Kina indviklet i verdensøkonomien. Med en global vækst, der fortsat er svag - Verdensbanken forudser i sin prognose kun 2,5 pct. (vækst, red.) i år - det er ikke utænkeligt, at Kina kan tippe den globale økonomi ind i en reel recession,« udtaler han.

Han beskriver situationen som et 'Lehman'-agtigt øjeblik. Lehman Brothers var den amerikanske investeringsbank, der 15. september 2008 kollapsede i begyndelsen af finanskrisen. Kollapset sendte rystelser igennem markederne, og betød ifølge The Independent, at markederne reelt frøs til.

Læs også: Ekspert: Disse to aktier har potentiale

For Patrick Perret-Green er det misvisende, når analytkere verden over sammenligne coronaudbruddet med Sars-udbruddet i 2003, og kun forventer en kortvarig påvirkning af markederne.

Kina har i dag en hel anden vægt i verdensøkonomien sammenlignet med dengang, forklarer Patrick Perret-Green. Han fremhæver blandt andet to ting:

Nemlig at 60 pct. af Kinas befolkning ifølge ham i dag er bosat i byerne - mens 60 pct. i 2003 var bosat i landområderne. Derudover peger han på, at antallet af flyrejsende er steget fra 80 millioner til 660 millioner.

De to ting gør ifølge ham, at de kinesiske myndigheders nedlukning af de store byer ikke er ordentlig indregnet i situationen. Det vil nemlig påvirke utallige forretninger.

Og det gør, at coronaudbruddetkan kan skubbe os forbi det, som han omtaler som 'the tipping point' (den magiske grænse, red.) og ud i recession.

Da SARS brød ud i begyndelsen af 2003 faldt det brede S&P 500-indeks omkring 10 procent, men aktierne gjorde comeback, da virussen kom under kontrol.

Fra midten af marts i 2003 steg aktierne ifølge CNBC godt 26% for hele året.

Læs også: Investeringsøkonom: Det ser jeg i Teva-aktien

Læs også: Se listen: 49 spændende grønne aktier