Weekendens raketangreb fra Israel og USA mod Iran har skabt dyb usikkerhed på energimarkederne og kan føre til markante prisstigninger.
Olieprisen kan stige med mellem 10 og 15 dollar per tønde mandag, vurderer Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management, ifølge Finans.
Men mens oliemarkedet har visse buffere som strategiske lagre, er situationen anderledes for gas, hvor der ikke er den samme overflod, forklarer Arne Lohmann Rasmussen.
Vi kan ifølge ham få en »alvorlig situation på gasmarkedet,« hvis de 20 pct. af LNG-markedet, der passerer igennem Hormuzstrædet, bliver blokeret.
Udviklingen er blevet aktuelt, efter USA og Israel lørdag angreb Iran, der har svaret igen med angreb på amerikanske militærbaser i mellemøstlige lande.

