Denne uges nyhedsstrøm har været præget af usikkerhed.

Olieprisen steg til det højeste niveau siden april, debatten om AI-investeringernes værdi plussede op igen, og så er der urolighederne i Frankrig, hvor kombinationen af et stort budgetunderskud, politisk usikkerhed og omfattende protester har sendt den franske 10-årige statsrente over 5 pct.

Alligevel 'er der endnu ingen tegn på bred panik blandt investorerne'.

Det skriver chefanalytiker hos AL Sydbank, Natalia Setlak, i en kommentar fredag.

Hun påpeger, at de amerikanske aktier, i det store S&P 500-indeks, samlet set har holdt stand, mens faldende obligationsrenter har givet en vis støtte til aktiemarkedet.

»AI-relaterede kursfald bør efter vores vurdering ses som en naturlig korrektion snarere end et vedvarende vendepunkt,« skriver hun.

Chefanalytikeren understreger, ligesom flere i de seneste dage har gjort det, at investorerne i stigende grad efterspørger dokumentation for, at de massive investeringer kan omsættes til indtjening.

Derfor kan de kommende regnskaber fra de amerikanske teknologigiganter blive afgørende for den fortælling, skriver Natalia Setlak.

»Vi fastholder en overvægt af aktier, men med bred spredning, så porteføljerne ikke bliver for afhængige af udviklingen indenfor AI-aktier,« lyder det.

Tech-kæmper som Microsoft, Intel, Alphabet og Amazon kommer til at fremlægge regnskaber i den kommende uge.

Læs også: Sådan anbefaler analytikerne, at du handler Novo-aktien nu

Læs også: Storbank ser større potentiale i FLSmidth - investorerne belønner aktien

Millionærklubben

AI- og tech-relaterede aktier ser endnu engang ud til at give investorerne hovedpine, og torsdagens udsalg malede således store, røde plamager på de globale markeder. Millionærklubben tjekker ind til en ny dag og debatterer, om den dårlige stemning er kommet for at blive, eller om købelysten snart vender tilbage. I studiet svarer Lars Persson og Lau Svenssen desuden på spørgsmål fra lytterne og vurderer dagens aktuelle nyheder og regnskaber. Vært: Bodil Johanne Gantzel