Henter kommentarer

Chefanalytiker: Risiko for stort renteløft er mindsket med russisk angreb


 
Hvad betyder bull marked, og det at være bullish? Det kan du se i videoen ovenfor - og også hvad et bear marked er.
Vis mere

Sandsynligheden for en stor renteforhøjelse på 50 basispoint fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er mindsket med Ruslands angreb i Ukraine natten til torsdag.

Sådan lyder vurderingen fra Kim Fæster, der er chefanalytiker hos Jyske Bank.

- Vi vurderer foreløbigt, at Federal Reserve fortsat vil hæve renten med 25 basispoint, men risikoen for 50 basispoint er givetvis forsvundet, skriver han i en kommentar.

Torsdag er der en stribe taler fra topfolk fra centralbanken i kalenderen, og her vil markedet lytte nøje efter de seneste indikationer.

- Vi lytter især efter Waller, der tilhører Feds inderkreds. De har normalt et komfortabelt flertal i rentekomitéen og fører det store ord med hensyn til pengepolitikken. Men inderkredsens flertal er svundet ind til fem mod fire høge, og dermed skal der kun et enkelt medlems skifte til for at give høgene flertallet, skriver Kim Fæster.

Han henviser til Christopher Waller, der er medlem af ledelsen af Federal Reserve, taler natten til torsdag, og allerede inden da er der også taler fra Tom Barkin, der er chef for centralbankens afdeling i Richmond, Mary C. Daly, chef for Federal Reserve i San Francisco, Raphael Bostic, der er chef for centralbankens afdeling i Atlanta, og Loretta Mester, som leder centralbankens afdeling i Cleveland.

Læs også: Nato fordømmer angreb: Vi står side om side med Ukraine

Læs også: Bitcoin skvatter sammen efter angreb

.\˙ MarketWire