Chefhandler reagerer på grumme kursfald til danske aktier: 'Der er en risk-off stemning i dag'


Investorerne tager risiko ud af porteføljerne i dagens handel, og det er med til at øge dagens kursfald på tværs af Europa.
Sådan lyder vurderingen fra chefhandler i Danske Bank, Mads Zink:
- Der er en en risk-off-stemning i hele markedet, ikke kun i Danmark, men hele vejen rundt, siger Mads Zink.
- Hvis du kigger ned over sektorer, så er det stort set alle sektorer, der er i minus. Tech er det, der falder mindst i dag, og også sådan noget som som bank, forsikring er er noget af det, der falder mest i dag.
I C25-indekset falder Nordea med 2,5 pct., mens Danske Bank falder knap 2 pct.
Læs også: Økonom: Derfor falder Zealand Pharma-aktien
Han påpeger at renten på den 10-årige amerikanske statsobligation stiger til det højeste niveau i mange år. Den befinder sig torsdag formiddag dansk tid i 5,32 pct.
- Jeg tror vi snakker over 20 år, så det er ligesom det, der kendetegner hele markedet. Der er en risk-off-stemning i dag, siger Mads Zink.
Chefhandlenderen bider dog mærke i, at Netcompany-aktien som en af de eneste store danske aktier holder sig i grøn. Derudover går høreapparatkæmpen Demant en smule frem omkring kl. 11.
Det kan ifølge Mads Zink skyldes, at der torsdag er landet friske tal fra Veterans Affair-kanalen i USA. Tallene viser fremgang til Demant, der ifølge Mads Zink tager markedsandele.
C25-indekset falder aktuelt med 1,5 pct.
Zealand Pharma-aktien dykker 8,5 pct., mens Pandora går tilbage med 4,3 pct.
Læs også: Nye tal fra Novo-rival bragte vildt vægttab – men aktien endte alligevel i rødt
Læs også: Strateg ser 'stærkt signal': Micron leverer vild vækst og slår forventningerne