Væksten i danske økonomi i fjerde kvartal er blevet kraftigt opjusteret i forhold til den tidligere opgørelse, og resultatet for hele 2021 er en "voldsomt imponerende" vækst på 4,7 pct.
Sådan lyder det fra cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank efter morgenens tal fra Danmarks Statistik.
»Det her er fuldstændig vanvittige væksttal for dansk økonomi. Vi kan roligt navngive det som decideret kraftpræstation. Det er ikke hver dag, at vores økonomi kan bryste sig af den højeste vækst i 27 år i nærheden af 5 pct. Farten har været vanvittig høj, hvor vi også har set beskæftigelsen slå den ene rekord efter den anden. Jeg er dybt imponeret« skriver han i en kommentar til tallene.
Væksten for 2021 på 4,7 pct. er en opjustering fra tidligere opgjorte 4,1 pct. Det er en vækst som ikke er set højere siden 1994.
Læs også: Lau Svenssen: Forklaring på den uforståelige aktieoptur
Læs også: Rusland-krig kan sætte fut i C25-kæmpes forretning
.\˙ MarketWire