Cheføkonom ser mulig renteforhøjelse inden sommerferien: Kalder vigtige nøgletal dårligt nyt


Nye nøgletal fra Europa er over en bred kam skuffende læsning.
Sådan lyder vurderingen fra Søren Kristensen, der er cheføkonom hos AL Sydbank, efter de såkaldte PMI-tal for flere europæiske økonomier er tikket ind.
- Europas største økonomier er gledet i bakgear og samtidig signalerer virksomhederne prisforhøjelser. Det trækker i retning af en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og Danmarks Nationalbank inden sommerferien, skriver Søren Kristensen i en note og tilføjer:
PMI står for 'Purchasing Managers' Index'. Det er et mål for indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation.
Her kan man se kraftigt stigende priser inden for industrien, lyder det fra Søren Kristensen, og det kan være et pejlemærke for højere inflation.
- Vi kan se, at flere prisforhøjelser er på vej gennem systemet, så det er vores forventning, at der kommer renteforhøjelser uanset hvad, lyder vurderingen.
AL Sydbank vurderer dog, at Den Europæiske Centralbank kan holde renten i ro på næste møde og se tiden an.
Læs mere: Kinesisk selskab med vildt gennembrud: Nyt batteri kan køre 1.500 km