Henter kommentarer

Chefstrateg advarer om kæmpe nedtur til amerikanske aktier: 'Der er en klar uoverensstemmelse'


De amerikanske aktier har leveret et imponerende afkast på 15 pct. i årets første seks måneder. 

Men ifølge chefstrateg Marko Kolanovic fra den amerikanske storbank JPMorgan Chase & Co. kan de have retning mod en gedigen nedtur resten af året. 

Han mener, at det toneangivende indeks kan falde med 23 pct. frem mod årsskiftet, da han forudser, at indekset vil slutte året i et niveau omkring 4.200. 

»Der er en klar uoverensstemmelse mellem den store stigning i amerikanske aktier og konjunkturcyklussen,« lyder det fra Kolanovic og JPMorgans strateger i en note, ifølge Bloomberg News. 

Læs også: Aktien er punkteret: Men den kan stadig stige 26 pct., mener analytikerne

Strategerne mener ikke, at den markante stigning til de amerikanske aktier i år er berettiget, da væksten ser ud til at aftage. 

»Der er en risiko for, at det modsatte af det positive scenario kan udspille sig i de kommende kvartaler, hvor væksten aftager, inflationen forbliver høj, og de langsigtede renter ikke falder markant.« 

Storbankens syn på udviklingen for de amerikanske aktier er det mest negative, blandt de strateger som Bloomberg følger. Konsensus blandt bankerne på Wall Street er i øjeblikket, at S&P 500 vil lukke året omkring kurs 5.317, viser data fra Bloomberg. 

JPMorgan-strategen har dog ramt forbi på sine forudsigelser tidligere. I 2022 så han positivt på udviklingen i S&P 500-indekset, mens det faldt 19 pct., og i 2023 så han negativt på aktierne, mens de som bekendt havde et rigtig godt år med et afkast på 24 pct. 

Indekset har som nævnt også været flyvende i år og har slået nye lukkerekorder omkring 30 gange i år indtil videre. Du kan læse, hvilke aktier der har klaret sig bedst i år indtil videre her