Den udløsende faktor for den markante nedtur til aktiemarkedet fredag var en stærk amerikanske jobrapport.

Sådan lyder det i en kommentar fra Danske Banks chefstrateg Frank Øland Hansen mandag morgen.

Beskæftigelsen (nonfarm payrolls) steg med omkring 172.000, mere end dobbelt så meget som konsensusforventningen.

- Det bekræfter billedet af en meget robust amerikansk økonomi – men vigtigst af alt tvang det investorerne til hurtigt at revurdere forventningerne til renten, skriver chefstrategen.

Han henviser til at den 10-årige amerikanske rente kom over 4,5 pct., og at investorerne nu forventer at centralbanken i USA vil hæve renten i 2026. Højere renter påvirker især tech- og AI-aktierne, påpeger strategen.

- Efter vores vurdering skyldes faldet primært meget ensidige positioner, hvor mange investorer er tungt eksponeret mod AI og halvlederaktier. Mange af disse aktier har klaret sig ekstremt godt på det seneste, og når stemningen pludselig vender, kan korrektionen blive kraftig, skriver Frank Øland Hansen.

- Yderligere kortsigtet uro kan ikke udelukkes, men grundlæggende ser vi fortsat gode argumenter for den stærke tech-optur, der hviler på solid vækst i indtjeningen.

Læs også: Aktiechef gør klar til dansk børsåbning efter amerikansk aktiechok

Læs også: Bølge af kursfald rammer Asien - rødglødende marked i handelsstop

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Mathias Greisgaard Jensen

SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer