Henter kommentarer

Chefstrateg: 'Flere grønne dage end røde de næste uger'


Den kommende regnskabssæson vil blæse liv i aktiemarkedet og kan sætte gang i kursstigninger. 

Sådan lyder vurderingen fra Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA Pension, i en artikel hos Finans

»Det taler for, at vi kommer til at se flere grønne dage end røde på aktiemarkedet de næste uger,« siger Tine Choi Danielsen til Finans. 

Hun peger også på, at amerikanerne i en længere periode har fået lønstigninger, hvilket har gjort dem modstandsdygtige overfor de stigende renter, og dermed er frygten for den dalende efterspørgsel blevet gjort til skamme, da det robuste arbejdsmarked og forbrugere vil fortsætte med at løfte efterspørgslen. 

Læs også: Halvanden million om dagen: Så meget har staten postet i SAS

Herhjemme er regnskabssæsonen blevet skudt rigtig i gang torsdag med det første regnskab fra et C25-selskab i form af friske tal fra ingredienskoncernen Chr. Hansen.

Fredag bliver det helt store startskud af den amerikanske regnskabssæson, når der kommer regnskab fra storbankerne JPMorgan, Citigroup og Wells Fargo.

Læs også: C25-selskab vil forkæle aktionærerne

Læs også: Novo Nordisk-aktien stiger til højeste niveau nogensinde