Henter kommentarer

Chefstrateg: Grøn nedtur vil ændre investoradfærd


De grønne aktier har den seneste måned sat sig markant, hvor blandt andet den bæredygtige investeringsfond ishares Global Clean Energy ETF bestående af 30 af de største globale grønne aktier, er faldet med cirka 25 pct siden den toppede.

Dette store kursfald kan ifølge Jyske Bank og PFA påvirke investorernes tidligere ukritiske tilgang til bæredygtige investeringer, hvor investorer har investeret stort og skudt de grønne aktier i vejret i løbet af 2020. Det skriver Finans.

Chefstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen, udtaler i denne forbindelse ifølge Finans »Det har været et utroligt populært investeringstema, hvor strømmen kun er gået én vej i længere tid. Nu er der nogen, som stopper op og tænker sig lidt om,«

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen mener, at man skal se den store grønne nedtur, som en reminder til private investorer om den store risiko, der er i den bæredygtige investering.

Per Hansen skriver ifølge Finans »Selvom aktiekurserne er faldet meget, kan faldhøjden stadig være overraskende høj,«

Læs også: Bavarian henter milliardbeløb efter aktieemission

Læs også: Strateger: Den grønne aktiefest er sat på pause