Udviklingen i renten på inflationsjusterede obligationer i USA, såkaldte Treasury Inflation Protected Security, TIPS, er årsagen til, at Jonathan Golub, chefstrateg hos Credit Suisse, som en af meget få ser optimistisk på aktierne i USA.
Credit Suisses ekspert ser flere positive elementer, herunder solide regnskaber fra de amerikanske selskaber i andet kvartal og faldende energipriser. Et forhold er dog vigtigere.
Læs også: EU-lande uenige om loft over russisk gas
»Det vigtigste tegn er, at inflationsforventningerne fuldstændig kollapser. Hvis man ser på den etårige breakeven-rente, så forudser den faktisk, at om et år, vil vi være under 2,0 pct. på forbrugerpriserne,« siger Jonathan Golub til Bloomberg News.
Breakeven-renten beregnes ved at trække den effektive rente på en inflationsjusteret obligation fra den nominelle rente fra en normal statsobligation med samme varighed, og lige nu er breakeven-renten på et års sigt på 1,90 pct. mod 6,0 pct. i marts.
Golubs argument er, at hvis inflationen eksempelvis i første kvartal næste år falder til omkring 4,0 pct., hvorfor skulle centralbanken i USA, Federal Reserve, blive ved med at stramme på renteskruen. Snarere vil den igen overveje at lempe pengepolitikken.
»Hvorfor skulle Federal Reserve uden grund drive os ind i en inflation,« spørger han retorisk.
Treasury Inflation Protected Security er særlige statsobligationer, hvor den nominelle rente løbende justeres for inflationen.
Læs også: Storbank går til angreb: Vil tilbyde kunder markant højere rente
Læs også: Finanskæmpe: De økonomiske udsigter er svækket betydeligt
.\˙ MarketWire