Europa er det mest oplagte sted at investere i 2026.
Det fortalte chefstrateg hos Nykredit, Frederik Engholm, i torsdagens udgave af Millionærklubben.
På trods af et generelt negativt syn på europæiske kontinentet fra omverden, så er der flere positive ting at hæfte sig ved, vurderer chefstrategen.
»Der er et finanspolitisk skifte i Tyskland, som kan trække noget vækst, og der mener vi, at der er noget at komme efter,« udtaler Frederik Engholm.
»Der kommer nogle lempede budgetregler i EU, der gør, at andre lande også kan bruge flere penge. Så vi ser generelt et Europa, hvor væksten kommer til at accelere lidt,« forklarer chefstrategen.
Han påpeger desuden, at europæiske aktier i øjeblikket er markant billigere end deres amerikanske modstykker.
I torsdagens udgave blev der også diskuteret, om dollaren skal op eller ned, samt hvordan det nuværende markedsklima er i stor risiko for, at uforudsigelige forhold kan ramme markederne og vælte op og ned på det hele.
Lyt til torsdagens udgave af Millionærklubben nedenunder:
Læs også: Investeringschef satser især på tre aktier i 2026: 'Man får næppe smukkere kurver'
Læs også: Ændrer syn på Novo-aktien: Så meget skal den falde


