Det vigtigste at gøre som privatinvestor lige nu er at forholde sig i ro.
Sådan lyder det fra chefstrateg Tine Choi fra landets største pensionsselskab PFA til Børsen lørdag.
Hun understreger, at det er normalt, når verden føles usikker, at der sker kontant afregning på aktiemarkedet. Derfor giver det også mening, hvis aktierne bliver sendt ned mandag morgen som en reaktion på weekendens angreb fra USA og Israel i Iran og efterfølgende diverse modangreb.
Dog er aktierne også hurtige til at stige igen, når usikkerheden har lagt sig, påpeger chefstrategen.
»Umiddelbart kommer denne her krig jo ikke lige til at kaste os ud i en global recession. Og det er det vigtige i det lange løb,« siger Tine Choi Danielsen til Børsen.
Del:

