
AI-bølgen skyldes ikke kun store forventninger til kunstig intelligens.
Det vurderer Nordeas chefstrateg, Josephine Cetti. Det fortæller hun om i mandagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben.
Der har været meget diskussion om, hvorvidt AI-aktiernes store stigninger er en boble, som risikerer at sprænge.
Chefstrategen påpeger dog, at det ikke kun er gode udsigter for kunstig intelligens, som har givet techaktierne medvind.
»Der er ingen tvivl om, et der var en enorm hype omkring kunstig intelligens, og den kan altså også godt komme tilbage, men det, som også var med til at drive de her aktier, var altså også, at de havde rigtig svært sidste år, og de var presset på deres indtjening. Siden har de skåret rigtig meget på deres omkostninger,« siger Josephine Cetti.
Læs også: 3 mulige aktieguldfugle: Milliardinvestor ser kurspotentiale på op mod 60 pct. i en af dem
Udviklingen, som blev skabt af techaktiernes dårlige 2022, har givet genlyd i selskabernes regnskaber, og det er noget man kan lide på aktiemarkedet, fortæller chefstrategen.
»På aktiemarkedet vil vi gerne se, at indtjeningsestimaterne begynder at pege opad igen, og det har man i høj grad set for mange af de here techselskaber. Så det er ikke kun en hype. Der har også været udsigter til, at de her selskaber kommer til at tjene flere penge,« siger Josephine Cetti.
Hun påpeger dog, at kunstig intelligens' udbredelse ikke kommer til at ændre markant på regnskabstallene lige foreløbig, for mange af de selskaber som har været med på bølgen.
»Problemet er, at investorerne har det med at overvurdere effekten af nye teknologier på den korte bane. Så undervurderer de dem til gengæld lidt på den lange bane. Der er ikke nogle af de her selskaber, måske med undtagelse af Nvidia, som kommer til at kunne se det i deres regnskaber på den korte bane,« lyder det fra Josephine Cetti.
Læs også: Investorer satser på, at disse 10 kendte danske aktier vil falde
Selvom hun ser reel positiv forandring for selskabernes omkostninger, og at hun ser en mulighed for at opturen kan fortsætte, er chefstrategen ikke klar til at anbefale køb på sektoren som helhed.
»De her selskaber, som er steget 150-200 pct., hvor det er lidt drømmeagtigt, og hvor de handler på nogle vanvittige værdiansættelser, dem er jeg for kedelig til at gå ud at anbefale investorer at købe ind i,« siger Josephine Cetti.
Den store techoptur i 2023 kan tydeligt ses på Nasdaq 100-indekset, som er fyldt med netop teknologiaktier. Indekset har haft et afkast på 38,4 pct. i 2023, mens det brede S&P 500-indeks er steget med 16,7 pct.
Læs også: Analytiker med dyster melding om dansk folkeaktie: Kapløbet mod bunden er kun lige begyndt
Læs også: 8 børshuse ser mindre kurspotentiale i Ørsted - sådan anbefaler de at handle aktien



Genialt: Det her kort skal du have

Torm-udbytte på vej


Torm justerer forventningerne

Nyt boliglån kan være på vej





















