Henter kommentarer

Chefstrateg om ny udvikling: Det er en usædvanlig reaktion

Frank Øland, chefstrateg i Dansk Bank.
Frank Øland, chefstrateg i Dansk Bank. Foto: Pressefoto.
Vis mere

Det er en usædvanlig reaktion, som vi ser i markedet lige nu.

Det vurderer Danske Banks chefstrateg, Frank Øland Hansen, om konsekvenserne af Trumps toldkrig. Alle havde håbet på en udskydelse i sidste øjeblik. Den kom ikke. Derfor reagerer aktiemarkedet med nye fald. Der er imidlertid rentemarkedet, chefstrategen bider mærke i.

»De lange amerikanske renter stiger her til morgen. Det er en meget usædvanlig markedsreaktion,« påpeger han.

De lange amerikanske renter stiger her til morgen, hvilket er meget usædvanligt, forklarer han. Normalt ville renterne falde, fordi investorer i urolige tider søger mod sikre investeringer som amerikanske statsobligationer. 

Når mange vil købe obligationer, stiger prisen på dem, og renterne falder. Men i denne situation gør Trump noget uforudsigeligt, påpeger Frank Øland. Det får investorerne til at spørge sig selv: "Hvis han kan finde på det her, hvad kan han så ellers finde på?"

Investorer er kort sagt nervøse for, om amerikanske statsobligationer stadig er helt sikre. 

Når efterspørgslen falder, stiger renterne – fordi USA er nødt til at lokke nye investorer til med en højere rente. Derfor ser vi nu en stigning i de lange renter, selv om det normalt ville gå den modsatte vej i urolige tider.

Medmindre der kommer en løsning, forventer Danske Bank, at verdens største og vigtigste økonomi - den amerikanske - ender i recession. 

Banken anbefaler investorer at søge mod defensive dele af aktiemarkedet. Det er her, at vi finder selskaber, der sælger noget, som vi altid har brug for - tænk mad, medicin og strøm.

Det finder du inden for forsyningsaktier, sundhedsaktier og aktier inden for stabilt forbrug. Det er aktier, der typisk falder mindre i tilfælde af, at det ender med en recession, bemærker chefstrategen.