Der handles i øjeblikket aktier på håb om en løsning på konflikten i Mellemøsten og den amerikanske centralbank afholder sig fra at hæve renten.

Men om sidstnævnte hersker der stor usikkerhed om, lyder vurderingen fra chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank.

»Investorerne er decideret i vildrede, når det kommer til at vurdere om den amerikanske centralbank vil hæve renten,« skriver han i en note.

Markedet indregner i øjeblikket 50 pct. sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank hæver renten, så meningerne er meget delte.

Ifølge Frank Øland er det den nye centralbankchef Kevin Warshs kommunikationsstil, der er baggrunden for usikkerheden om, hvad der vil ske på rentemødet i september.

Kevin Warsh vil nemlig ikke indikere over for markedet, hvad centralbanken overvejer, og det har efterladt investorerne i et mørke.

»Investorerne venter nu på de amerikanske inflationstal, der kommer i morgen. De kan måske gøre os klogere på, om den amerikanske centralbank vil hæve renten i næste måned. Hvis inflationen er overraskende høj, så øger det sandsynligheden for en renteforhøjelse i september,« skriver Frank Øland.

Danske Bank er fortsat positive på amerikanske aktier, der ifølge Frank Øland godt kan modstå rentestigninger. Han anbefaler at se på aktier inden for temaer som kunstig intelligens, teknologi og biotek.

Læs også: Milliarderne fosser ind i elnettet: Lau Svenssen og Michelle Nørgaard udpeger 4 aktier til den grønne omstilling

Læs også: Europæiske aktier trodser dommedags-varsler: Investorerne strømmer til

Millionærklubben

Efterspørgslen efter energi er stor. Måske endda større end vi helt fatter. For mens verden i disse år formentlig er ved at tage et kvantespring frem mod helt nye teknologier, giver det sig selv, at energiefterspørgslen også kræver kvantespring. Millionærklubben undersøger, hvilke dele aktiemarkedet der kan tænkes at få gavn af den allerede igangværende udvikling og debatterer, hvordan man eksponerer sig bedst mod én af tidens helt store trends. I studiet ser chefanalytiker Lau Svenssen og aktiestrateg Michelle Nørgaard desuden på dagens aktuelle åbningsniveauer på børsen, og med på en telefon er også Mikkel Løgsted fra ABG Sundal Collier om halvårsregnskabet fra ISS. Vært: Bodil Johanne Gantzel