Der bliver gode muligheder for at tjene penge som investorer i 2026. Aktiefesten ser nemlig ud til at fortsætte.

Det vurderer chefstrateg hos PFA Pension, Tine Choi Danielsen, der både sætter tal på den forventede stigning og peger på, hvor i verden væksten kan findes.

Det er især USA-faktorer, der vil drive aktierne i vejret, ifølge chefstrategen.

»Jeg er bullish. Jeg tror, det bullmarked, vi har haft i tre år, kommer til at fortsætte i 2026. Det er baseret på, at der kommer en amerikansk finanspolitisk stimulans i form af skattereformen, som vil understøtte væksten,« fortalte chefstrategen i onsdagens udgave af Millionærklubben.

Derudover forventer Tine Choi Danielsen, at en udskiftning af den amerikanske centralbankdirektør, Jerome Powell, vil skabe gunstige forhold. Hun venter, at den nye direktør vil være mere imødekommende over for præsident Donald Trumps ønsker om flere rentenedsættelser.

»Vi hos PFA tror, at Fed (den amerikanske centralbank red.) vil sænke renten mere, end markedet lige nu tror, fordi der kommer en 'Trump-mand' ind. Det vil holde gang i opsvinget og dermed også aktiemarkedet,« lyder vurderingen.

Selvom chefstrategen er positiv, forventes stigningen på aktiemarkedet at blive mere moderat i forhold til de seneste år. Tine Choi Danielsen forudser en stigning på omkring 10 procent i 2026 - altså lidt over gennemsnittet.

På trods af de positive udsigter for de amerikanske aktier, peger chefstrategen på en udfordring for danske investorer. Hun forventer nemlig at dollaren svækkes yderligere med et par procentpoint.

Det er dog ikke kun USA, der har potentiale. Tine Choi Danielsen ser også en særlig sektor i Europa, der kan få et stærkt 2026.

Det skyldes, at det tyske parlament har vedtaget en stor finanspakke, som kan smitte af på de danske aktier.

Det kan du høre mere om i onsdagens udgave af Millionærklubben nedenunder.

Læs også: Strateg om dansk aktie: '... på alle måder bare årets aktie'

Læs også: Aktiechef har købt op i 'presset aktie': Tror den kan stige ved hård vinter

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

09.09 En sektor man kan holde øje med. Byggesektoren. Man bør se en stigende god bid i den historie. Spørgsmålet er hvor hurtigt pengene kommer ud.

09.26 jeg er bullish. Det beror sig på big beautiful bill. Udskiftning af formand for Fed, Vi, PFA, tror at der kommer flere rentenedsættelser ind markedet forventer. Vi forventer en stigning på 10 pct. de kommende 12 måneder. Så lidt over gennemsnittet.