»Gå bredt til værks.«
Så enkelt lyder rådet fra chefstrateg i Quintet Bank, Henrik Drusebjerg, når han bliver spurgt ind til investeringer i blandt andet atomkraft. I tirsdagens udgave af Millionærklubben afslører han ligeledes, hvilket land han ser stort potentiale i.
Selvom atomkraft stadig er et ungt tema i børsnoteret forstand, har Henrik Drusebjerg stor tiltro til sektoren. Hans anbefaling er klar:
»Køb nogle ETF'er og noget bred eksponering, sådan så du får retningen rigtig, så skal du nok blive belønnet, fremfor hvis du rammer det forkerte selskab,« lyder det fra chefstrategen.
Når han kigger frem i tiden, peger han især på Sydkorea som et lovende marked. Her er udviklingen yderst konkurrencedygtig inden for små og mellemstore atomkraftværker, der er på størrelse med en container, som kan transporteres og dermed giver en betydelig fordel.
Ifølge Henrik Drusebjerg vil det dog tage tid, før vi får mange alternativer at vælge imellem. Netop derfor fremhæver han endnu en gang ETF’er som den mest hensigtsmæssige indgangsvinkel for investorer, der ønsker at engagere sig i sektoren.
Vil du høre, hvilke andre markeder chefstrategen holder øje med, kan du lytte til hele afsnittet af Millionærklubben nedenfor.
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer