Qualcomm falder med 2,9 pct. i det amerikanske eftermarked, da chipproducentens prognose for fjerde kvartal ikke imponerer.
Chipkoncernen regner nemlig med en omsætning i sit fjerde kvartal på 11,00-11,80 mia. dollar, mens analytikerne på Wall Street på forhånd havde spået 11,92 mia. dollar. Altså mangler der 0,5 mia. dollar.
Prognosen for den justerede indtjening i samme periode ligger også under det ventede med 3,00-3,30 dollar per aktie mod konsensus, ifølge Bloomberg News på 3,26 dollar.
»Midtpunktet af vores guidance for fjerde kvartal indeholder en estimeret negativ påvirkning på cirka 0,20 dollar på indtjeningen per aktie på grund af makroøkonomisk modvind og en reduktion i prognosen for det globale salg af mobiltelefoner,« hedder det i regnskabet.
Qualcomm så ellers i sit tredje kvartal en fremgang i omsætningen på 37 pct. til 10,93 mia. dollar mod ventede 10,8 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 2,96 dollar, sammenlignet med 1,92 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,86 dollar, ifølge Bloomberg News.
Det justerede nettoresultat blev på 3,36 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 3,27 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 5,28 mia. dollar. Her var ventet 4,36 mia. dollar.
Læs også: Tech-gigant skuffer - det er aldrig sket før
Læs også: Cheføkonom: Der er flere renteløft på vej
.\˙ MarketWire