I det seneste års tid har låntagere fået tudet ørerne fulde af snarlige rentestigninger. På papiret er renterne også kravlet opad. Men kun den direkte målbare rente. Korrigerer man renteniveauet for de seneste stigninger i forbrugerpriserne er billedet et helt andet. Den reale rente er banket helt i bund er nu negativ på selv de fastforrentede realkreditlån.
Renten minus inflation (forbrugerpriser) kaldes realrenten.
Det viser nye tal og beregninger, som Danmarks største realkreditudbyder, Nykredit-koncernen, har foretaget for Euroinvestor.
»Med den stigning i forbrugerpriserne vi har set det seneste år, så er en obligation på 1 procent med fast rente så lav, at realrenten bliver negativ. Du betaler altså mindre i rente, end din gælds købekraft bliver udhulet over et år,« fortæller chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit, der er en del af Nykredit.
Stigende inflation er blevet det helt store tema i 2021, hvor global genåbning, støj i verdensøkonomien forsyningslinjer og centralbankernes gavmilde pengepolitik har affødt prisstigninger på alt fra mikrochips, råvarer og fragtrater. I USA har prisstingerne ligget på omkring 5 pct. i flere måneder.
Danmarks Statistik oplyste om den seneste udvikling herhjemme tidligere på ugen og selv om vi er mindre ramt end i USA er en dansk inflation på 1,6 pct. nok til at sende de reale renter på fastforrentede boliglån i negativ med minus 0,4 pct. Der er formentlig tale om den laveste realrente i årtier.
I de nye beregninger tager Nykredit udgangspunkt i den gennemsnitlige obligationsrente for udstedelsen af lange boligobligationer. Derfor vil en række boligejere opleve, at deres reale rente er endnu lavere. Ikke desto mindre er realrenten minus 0,4 pct. på nyudstedte, lange fastforrentede lån i gennemsnit i den pågældende periode.
Fra 2010 til og med 2016 lå realrenten mellem 2 og 3 pct. på de fastorrentede lån. Siden 2017 og frem til maj måned i år har realrenten ligget omkring 1 pct.
Ser vi på de kortere flexlån med variabel rente har realrenten været negativ i de seneste 10 år.
Den direkte målbare rente, der sættes på de finansielle markeder har været den afgørende fortælling om danske boliglån i mange år. Inflationen har været ekstremt stabil og svinget mellem 0 og 0,8 pct. i en længere årrække. Selv om udhuling af penges købekraft naturligvis altid vil være til stede med en inflation over 0 pct., så er det sket i så lavt et tempo, at fænomenet ikke har været på radaren hos hverken låntagere eller økonomer.
Økonomer er uenige om, hvor længe det inflationære pres vil vare ved. Foreløbigt har den amerikanske centralbank haft den opfattelse, at der er tale om midlertidige forhøjelse af stigningstakten. En vurdering som deles af Nykredit.
»Realrenten bliver derfor målt lavere end der nok reelt er dækning for i den kommende tid,« siger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.
Nordeas globale chefstrateg Andreas Steno er blandt dem som har argumenteret for, at den højere inflation kan vare ved i længere tid end markedet er klar over. Også den uafhængige internationale økonom Lars Christensen har advokeret for, at inflationen er kommet for at blive.
Ifølge chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard taler pengepolitikken dog også for, at de nominelle renter vil blive holdt nede.
»Men det er klart, at et godt stykke ude i fremtiden må man næsten forvente, at Den Europæiske Centralbank formår at leve op til sin målsætning på 2 procent inflation. Og i det lys er en fast rente på 1 procent, som vi ser i øjeblikket meget lavt,« siger han.
Læs også: Alt kan ske på markedet nu: Selv Lars Tvede holder krudtet tørt
Læs også: Genmab opjusterer men er fortsat forsigtig
