Den amerikanske storbank Citigroup kan tirsdag præsentere den højeste omsætning i tredje kvartal i et årti.

Banken slår forventningerne til både indtjeningen og omsætningen, skriver CNBC.

Omsætningen lød i tredje kvartal på 23,85 mia. dollar, hvor der var ventet en omsætning på 23,72 mia. dollar.

Indtjeningen pr. aktie lyder på 2,85 dollar, hvilket er markant højere end de 2,66 dollar, som markedet havde ventet.

Citigroup-aktien falder dog med 1,5 pct. i formarkedet.

Millionærklubben

Er der et sted i aktiemarkedet, hvor der er meget på spil i den kommende regnskabssæson, så er det hos teknologi-aktierne. Millionærklubben zoomer derfor ind på det, du kan forvente dig af teknologi selskaberne i den kommende regnskabssæson, og undersøger om der er aktier, der skal ind eller ud af porteføljen i forbindelse med de friske regnskabsmeldinger. Det gør vi i dag med AL Sydbanks chefanalytiker Natalia Setlak og investeringschef i teknologifonden Horizon3 Henrik Karlsen. Vært: Adam Geil