Cybersikkerhedsvirksomheden Cloudflare skruer nu markant op for forventningerne til årets overskud og overgår dermed Wall Streets estimater. 

Selskabet nyder godt af en accelererende efterspørgsel på netværkstjenester, som i høj grad er drevet af den hastige udbredelse af kunstig intelligens, skriver Bloomberg News.

Cloudflare forventer nu et justeret overskud på mellem 1,25 og 1,26 dollar per aktie for hele året. Det er et solidt hop opad fra den tidligere prognose på 1,19 til 1,20 dollar og ligger mærkbart over analytikernes gennemsnitlige forventning, der lød på 1,20 dollar per aktie.

Det justerde overskud per aktie er interessant, fordi det fraregne engangsudgifter og -indtægter. Tallet giver dermed et klarere billede af en virksomheds reelle, løbende indtjening.

Cloudflares regnskab for andet kvartal slog også forventningerne blandt analytikerne i de store finanshuse.

Læs også: Markedsanalytiker: Det sender et vigtigt signal til investorer

Læs også: Stort finanshus anbefaler at købe dansk aktie: Den kan stige markant