Den amerikanske læskedrikmastodont Coca-Cola  stopper produktionen af dets nye Spiced-variant.

Det sker blot et halvt år efter selskabets ambitiøse lancering af den nye drik, der skulle tiltrække yngre, krævende forbrugere.

Coca-Cola »leder altid efter, hvad forbrugerne ønsker og tilpasser« smagen. »Vi planlægger at udfase Coca-Cola Spiced for at introducere en spændende ny smag i 2025,« lyder det fra Coca-Cola, ifølge CNN.

Cans of Coca-Cola Spiced, the beverage company's first new permanent offering to its North American portfolio in three years, are introduced at a livestream media event, Tuesday, Feb. 6, 2024, in New York. (AP Photo/Bebeto Matthews)
Cans of Coca-Cola Spiced, the beverage company's first new permanent offering to its North American portfolio in three years, are introduced at a livestream media event, Tuesday, Feb. 6, 2024, in New York. (AP Photo/Bebeto Matthews) Bebeto Matthews/AP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske gigant har ikke uddybet, hvorfor selskabet trækker produktet tilbage. Den overraskende korte levetid for Spiced Coke står ikke desto mindre i kontrast til den oprindelige markedsføring som en permanent smagsvariant.

Spiced Coke, der blander den klassiske Coke-smag med hindbærnoter, blev lanceret i februar med en omfattende reklamekampagne. Drikken var specielt designet til at appellere til Generation Z.

Tilbagetrækningen ændrer ikke på Coca-Colas jagt på nye smagsvarianter, der kan få pengene op af lommerne på forbrugerne i et konkurrencepræget sodavandsmarked, understreger selskabet.

Læs også: Stor finanshus spår markant kursfald for amerikansk aktie

Læs også: Analytikere: Køb disse 11 aktier med stort potentiale – en af dem er dansk