Henter kommentarer

Coloplast i voldsomt dyk - det kan forklare det


Tid heler alle sår.

Det må man håbe også gælder for Coloplast-aktien, der torsdag faldt med over 6 pct, for der viser sig at være en rigtig god forklaring bag faldet.

Coloplast, der udvikler og producerer udstyr til medicinalsektoren, blev nemlig torsdag ramt af nyheden om, at syv amerikanske sygekasser, der står for den offentlige sygesikring i USA, vil forsøge at begrænse brugen af godkendte sårplejeprodukter. Det fremgår af et udkast, som Bloomberg har fået fat i.

Sårplejeprodukter er en branche, som Coloplast er gået hårdt ind i det marked ved Kerecis-opkøbet, som selskabet annoncerede den 7. juli 2023. Kerecis har udviklet og patenteret en klinisk differentieret teknologi baseret på intakt fiskeskind, fremgår det af en selskabsmeddelelse fra Coloplast

Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen for Artha Kapitalforvaltning, peger på, at forslaget har ret markant betydning for Coloplast og dets opkøb af Kerecis.

»Et nyt forslag om mindre tilskudsdækning indenfor biologiske sårplejeprodukter kunne mærkes. Coloplast er allokeret hertil efter Kerecis-opkøbet, så medfarten var da af en vis størrelse,« skriver han i en kommentar og tilføjer:

»Lidt voldsomt, men forventningen var prisstabilitet ved opkøbet.« 

Det danske medikoselskab forventer, at Kerecis vil bidrage med 4 pct. af koncernvæksten, fremgår det af selskabets årsregnskab. 

Coloplast har opdelt forretningen i flere forskellige forretningsområder: Stomi, kontinens, stemme og respiratorisk pleje, avanceret sårpleje og urologi.

Læs mere: Fire selskaber kigger på opkøb af kriseramt elbilproducent

Læs mere: Martin investerer KUN i udbytteaktier – er det mon en god idé?