Henter kommentarer

| Opdateret

Dagens top 3 markedsnyheder

Her ses Jens Bjørn Andersen, der administrerende direktør for DSV.
Her ses Jens Bjørn Andersen, der administrerende direktør for DSV. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

 

Her er dagens top-3 nyheder fra de danske finansmedier.

Danske Banks investeringsrobot lægger afstand til konkurrenterne

Mere end én milliard kroner har danskerne investeret via Danske Banks investeringsrobot, June. Det gør ifølge Finans, at banken sidder på mere end halvdelen af markedet for digitale investeringsløsninger.

- Vi har prøvet at fjerne nogle af barriererne for investering. Og det, synes vi, er lykkedes. Alene i år har vi fået 6.500 nye kunder. Samtidig lærer banken mere om de nye investorer. Bl.a. kan vi se, at indskud og udtræk af penge er langt mere afhængig af udviklingen på aktiemarkedet end for mere erfarne investorer,« forklarer Junes chef, Jakob Beck Thomsen til Finans.

På anden plads ligger Sparinvest Index, mens Nord Investments ligger på tredjepladsen.

Bankernes overskud falder

Indtjeningen er faldende hos de største banker. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for den finansielle sektor.

Indtjeningen er faldet med 32 procent siden 2017, ifølge de seneste regnskaber.

Analysen omfatter de syv største bank- og realkreditkoncerner: Danske Bank, Nykredit Realkredit, Nordea Kredit Realkredit, Jyske Bank, Sydbank, DLR Kredit og Spar Nord Bank.

DSV: Her kan vi se på nyt opkøb

DSV-Panalpina skal vokse inden for vejgodstransport. Sådan lyder meldingen fra DSV-formand, Thomas Plenborg, ifølge Finans. Udmeldingen kommer efter spekulationer om, hvad den danske transportgigants næste opkøb er.

DSV har i flere år udviklet på koncernens transportstyringssystem, og når programmet er færdigt, åbner det for nye muligheder.

- Når det er færdigt og skalerbart, så tror vi på, at vi er et sted, hvor vi kan begynde at interessere os for opkøb inden for Road i et større omfang, end vi har kunnet i de senere år, siger Thomas Plenborg til avisen.

Der er blandt andet blevet spekuleret i, at DSV skulle gå efter de tyske statsbaners vejgods.

Læs også: DSV Panalpina-formand: Brikker skal falde på plads inden nye opkøb