Anders Holch Povlsen har fart på. Danmarks rigeste person er bedst kendt som ejer af tøjkoncernen Bestseller, men hans mest værdifulde investering er i dag en aktiepost på 11 pct. i selskabet Klarna, der opererer i krydsfeltet mellem finansiel virksomhed og teknologi - også kaldet fintech. Det skriver Finans på baggrund af data fra finanstjenesten Bloomberg.
Ifølge opgørelsen er Anders Holch Povlsen formue vokset med næsten 21 mia. kr. i år, primært på grund af en opskrivning af værdien af Klarna, der i juli blev værdiansat til 45,6 mia. dollar i forbindelse med en investeringsrunde i juli.
Anders Holch Povlsens formue er tilmed blandt de hurtigst voksende i verden, skriver Bloomberg.
Del: