Aktien i det danske rederi Mærsk er verdens billigste målt på sin P/E-værdi. Det skriver mediet Aktionæren på baggrund af en opgørelse fra Seeking Alpha.
Seeking Alpha har haft luppen fremme og kigget på P/E-værdien blandt selskaber, der har en børsværdi over 10 mia. dollar – svarende til omtrent 69 mia. danske kroner.
P/E-værdien indikerer en akties pris i forhold til et selskabs indtjening, og jo lavere værdien er, jo billigere menes en aktie at være.
Mærsk slog i 2022 danmarksrekord med et svimlende overskud på 203 mia. kr. efter skat. Det bevirker, at rederiet har en P/E-værdi på 1,42. Den anden billigste aktie målt på P/E-værdien er Liberty Global, lyder det fra Seeking Alpha. Aktien har en P/E-værdi på 1,87.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner