Henter kommentarer

Dansk aktie stiger op mod 200 pct. - aktiechef fremhæver det, der sker under overfladen


En dansk aktie skyder henover børshimlen, men en aktieanalysechef advarer investorer. Kursudviklingen skjuler nemlig sandhed om udsigterne for SAS-aktien, påpeger han. 

SAS-aktien bliver torsdag sendt mod solen.

Aktien i det skandinaviske flyselskab stiger mere end 200 pct. Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Kursstigningen bliver kun endnu vildere, når man ser på, hvordan SAS-aktien har klaret sig den seneste uge.

Læs også: Bitcoin har kurs mod himlen. Nu spår chef, at opturen breder sig

I løbet af de seneste syv dage er SAS-aktien steget 421 pct. Men fremtiden for SAS-aktien er stadig den samme, advarer Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen.

»Jeg håber, at almindelige investorer ikke brænder sig. Aktien står til at blive værdiløs og afnoteret inden for få måneder - nok inden udgangen af andet kvartal,« udtaler han.

I den forstand kan man bedst kalde det, som foregår i SAS-aktien, for højspekulativt, tilføjer han.

Det kriseramte flyselskab kommer med regnskab torsdag, og det er ifølge ham set før, at der har været en positiv stemning i SAS-aktien op til regnskabet. 

Som investor skal du passe på med at købe SAS-aktier, understreger han.

Det kriseramte flyselskab har lagt op til en plan, hvor kreditorerne får 5-10 pct. af værdierne, som de har til gode i SAS. De står foran aktionærerne, når værdierne i SAS skal fordeles, påpeger aktieanalysechefen.

SAS-ledelsen har meddelt, at aktierne bliver afnoteret til kurs nul, så aktierne bliver værdiløse. 

»Det er næsten ligegyldigt, om SAS tjener milliarder for pengene går til dem, der redder selskabet og ikke dem, der har været med på nedturen.

For en god ordens skyld skal det understreges, at SAS ikke tjener milliarder, understreger Jacob Pedersen:

»Det er en aktiekurs, der ikke hænger sammen med den økonomiske virkelighed og den virkelighed, som selskabet befinder sig i. Det står mejslet i sten, at der ikke er penge til aktionærerne, når selskabet trækkes af børsen.«

»Man skal lede længe og grundigt i forhold til at finde noget, der er tilbage til de eksisterende aktionærer.«

»Hvis SAS' plan bliver forkastet, så er der stadig ingen penge til aktionærerne.  Den kursstigning, som vi har set de sidste dage, indikerer, at man har fundet en kæmpeskattekiste med penge, som aktionærerne kan få, men det har jeg ikke hørt om,« påpeger Jacob Pedersen.

Det har da heller ikke været noget børseventyr at være langsigtet investeret i SAS-aktien. SAS-aktien har i løbet af de seneste fem år mistet 97 pct. af sin værdi.

Læs også: Topchef i C25-gigant stopper 

Læs også: Lille grøn aktie i voldsom stigning

Millionærklubben byder d. 21 marts indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Der er kunstig intelligens på programmet, hvor eksperterne dykker ned i hvilke muligheder og risici, der ligger i de nye teknologier, for meget af AI-debatten er præget af ‘hype’, og hvor meget af reel udvikling? Det debatterer Millionærklubbens faste vært Bodil Johanne Gantzel med Bent Dalager, partner og Nordic Head of New Tech hos KPMG, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben samt Anders Bæk, civilingeniør og porteføljeforvalter i Millionærklubben. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer